Farvel og tak: United-duo var skyld i Woodward-opsigelse
I går aftes blev det bekræftet, at de engelske klubber meldte sig ud af Super League-tiltaget.
Kort før udmeldingen udtrykte Liverpool-spillerne deres utilfredshed på de sociale medier, og i Manchester United var det på et møde, hvor spillerne også viste utilfredshed.
Ifølge Fabrizio Romano var det især de to profiler, Bruno Fernandes og Luke Shaw, der var de mest fremtrædende i spillertruppen.
– Bruno Fernandes og Luke Shaw var de to talsmænd fra truppen omkring deres utilfredshed med Super League. Sådan startede det hele, og derfor besluttede Ed Woodward sig for at sige op, skriver Fabrizio Romano på Twitter.
Som udgangspunkt stopper Ed Woodward i slutningen af 2021, men ifølge The Athletic kan han meget vel forlade sin post, når sæsonen er færdigspillet.
Følg os på Instagram, hvor vi også opdaterer på transfers, rygter, udtalelser og meget mere: