Farvel og tak: Liverpool-profil får snart besked om at han er "færdig" i klubben
Adrian har formentlig allerede regnet det ud, men ifølge Football Insider vil den spanske målmand snart blive meddelt af Liverpool, at klubben ikke agter at forlænge hans kontrakt.
Den 34-årige keeper, der indledningsvist gjorde god figur efter at være blevet signet på en fri transfer i 2019, har sidenhen haft en tendens til at begå dyrebare fejl. Derfor har klubben ingen intentioner om at forlænge kontrakten, som udløber efter denne sæson. Det fortæller en Liverpool-kilde til Football Insider.
Jürgen Klopp skulle ikke stole på Adrians evner med bolden ved fødderne, når målmanden udsættes for pres. Ligeledes skulle manageren ikke længere have tiltro til, at Adrian laver de vigtige redninger, når der er behov for det.
I stedet er Caoimhin Kelleher klubbens nye nummer to på målstregen. Det er dog endnu ikke besluttet, om man vil rekruttere en ny anden- eller tredjekeeper, eller om man alternativt vil hive en af klubbens unge talentfulde målmænd op i førsteholdstruppen.