Farvel, Højlund: Her er din afløser
Rasmus Højlund står over for hård konkurrence i Manchester United, hvor klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, har sat gang i en transferstrategi med fokus på etablerede Premier League-profiler.
Efter købet af Matheus Cunha og den vedvarende interesse i Bryan Mbeumo fra Brentford, står det klart, at United-ledelsen ønsker at styrke angrebet med spillere, der allerede har leveret i den engelske liga.
United går efter Ollie Watkins – Højlund risikerer at sakke bagud
Samtidig peger flere medier, herunder Caught Offside, på, at Ollie Watkins fra Aston Villa er blandt de næste topmål for United på transfermarkedet.
Klubben er ifølge kilder meget interesseret i den målfarlige englænder, der kan udfordre Højlund direkte i angrebshierarkiet.
Watkins’ situation i Aston Villa er blevet mere usikker, efter klubben glippede Champions League-kvalifikationen og nu er presset af Premier Leagues økonomiske bæredygtighedsregler (PSR). Det kan tvinge Villa til at sælge.
Hvad betyder det for Højlund?
Med nye offensive kræfter på vej, kan Rasmus Højlund ende med en rolle som rotationsspiller, medmindre han for alvor markerer sig i preseason.
Selvom han stadig er en langsigtet investering, sender Uniteds transferaktivitet et klart signal: klubben har brug for mål – og de vil have dem nu.
Strategisk skifte i United
Amorims tilgang er tydelig: Mindre risiko, mere Premier League-erfaring. Både Cunha, Mbeumo og Watkins passer ind i det billede, og det kan betyde, at unge profiler som Højlund skal kæmpe hårdere for spilletiden i den kommende sæson. Måske ryger de endda helt ud.
Selv rygtes Rasmus Højlund i stor stil tilbage til Serie A, hvor han nød stor succes hos Atalanta inden sit skifte til Manchester United.
Særligt den forgangne sæsons nummer to i Serie A, Inter, skulle stå klar til at tage imod danskeren med åbne arme, lyder det flere steder fra.
Andetsteds forlyder det, at Thomas Frank ryster hele markedet. Læs mere her.






