Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Far til Wolves-stjerne: Han er smigret over interesse fra United og Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.05.2020 Kl. 08:47
Faren til Raul Jimenez fortæller, hvordan sønnike sætter pris på interessen fra nogle af de største engelske klubber.

Raul Jimenez' far, som tilfældigvis også hedder Raul Jimenez, kan i et interview med Medio Tiempo afsløre, at Wolves-angriberen er begejstret for rygterne, som den seneste uge har kædet ham sammen med blandt andre Liverpool, Juventus og Manchester United.

De to sidstnævnte klubber blev søndag sat i forbindelse med den 29-årige angriber af relativt pålidelige The Times. The Red Devils skulle sammen med de italienske mestre have forhørt sig om muligheden for at signe Jimenez – og fået positiv respons fra Wolves, der er åbne for at sælge.

Og Jimenez – far som søn – er smigret.

– Raul har altid sagt, at han har fokus på at slutte sæsonen stærkt af, men det er altid virkeligt dejligt at høre, hvordan klubber som United, Liverpool og Juventus er ivrige efter at signe ham, siger Jimenez senior til Medio Tiempo.

– Lige nu er det rygtetid. Lige nu er der intet, men ændrer det sig, må vi se.

Jimenez har scoret 13 Premier League-mål i 29 optrædener for Wolverhampton denne sæson.

 

Annonce