Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Får sparket: West Ham har ny manager på plads

Af Emil Plovgaard
11.12.2024 Kl. 18:40

West Ham har angiveligt tænkt sig at give klubbens spanske manager, Julen Lopetegui, sparket efter en dårlig begyndelse på denne Premier League-sæson.

Spanierens stilling er tilsyneladende ikke til at redde, selvom klubben har vundet i to ud af de seneste fire kampe.

LÆS OGSÅ: Manchester United ville have ham: Nu er han tæt på fyring

Der er dog uenighed blandt de seks bestyrelsesmedlemmer om, hvem der skal overtage roret, hvis den tidligere Real Madrid-boss kyles væk.

Men ifølge den engelske journalist Graeme Bailey har The Hammers nu indgået en kortvarig kontrakt med Graham Potter.

Potter har sagt ja til jobbet med en stilling, der gælder sæsonen ud.

Det er næsten to år siden, at den tidligere Chelsea-boss sidst havde et arbejde, hvor han blev fyret hos netop Chelsea.

Lopetegui har angiveligt fået længere snor efter sejren over Wolves mandag aften.

Men flere medier påstår, at det kun er for at give klubben bedre tid til at ansætte en ny manager.

En række managere er blevet sat i forbindelse med jobbet på London Stadium, herunder den tidligere danske landstræner, Kasper Hjulmand.

Den tekniske direktør i klubben, Tim Steidten, ønsker derimod at hente den tidligere Dortmund-boss Edin Terzic til klubben.

LÆS OGSÅ: Tottenham i forhandlinger om dobbeltsigning

West Ham skal på mandag møde Bournemouth på udebane, og det bliver spændende at se, hvem der da er klubbens manager.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce