Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fantastisk god stil: Japanske fans ryddede op efter sig selv på stadion

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 07:51
De japanske fans viste enormt god stil og sørgede for at rydde op efter sig selv.

Du har netop spist din pølse og drukket din sodavand. Fodboldkampen er i fuld gang, og derfor smider du bare plastikkoppen og papbakken ind under sædet. Efter kampen forlader du din plads og efterlader dit affald.

Sådan er der tusindvis af fodboldfans, der gør til hver eneste fodboldkamp, men det var ikke tilfældet for de tilrejsende japanske fans til VM.

Efter kampen mod Tyskland, som Japan højst overraskende havde vundet 2-1 efter at have været bagud på en scoring af Manchester Citys Ilkay Gündogan, blev en række japanske tilhængere på stadion og ryddede op.

Billeder har vist, hvordan flere japanere med store plastiksække gik i gang med at rydde op efter sig selv på Khalifa International Stadium.

Allerede inden kampen var hundredvis af plastiksække blevet delt ud blandt de japanske tilhængere, skriver The Telegraph, og fra hjemlandet har de lært, hvordan man rydder op efter sig selv.

Det var endda ikke første gang ved dette VM, at japanske fans har ryddet op på stadion. De hjalp også til efter åbningskampen mellem Qatar og Ecuador på Al Bayt Stadium.

Også både i Rusland i 2018 og i Brasilien i 2014 er de japanske fans blevet set gøre rent efter sig selv.  

Annonce