Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fansene raser: Newcastle udsendte pressemeddelelse uden Benitez' viden

Af Kalle Thue Gregersen
24.06.2019 Kl. 19:35
Newcastle-fansene protesterede mandag aften mod ejeren Mike Ashley, da det er kommet frem, at klubben udsendte pressemeddelelsen om Rafa Benitez' exit uden hans viden.

Mandag middag blev det bekræftet, at Rafa Benitez ikke fortsætter i Newcastle, da den nordengelske klub skrev, at parterne ikke var blevet enige om en forlængelse af den kontrakt, der udløber den 30. juni. 

Daily Mirror skriver, at Rafa Benitez ikke blev advaret om, at Newcastle ville udsende pressemeddelelsen, der bekræftede, at spanieren stopper i klubben.

Nyheden har efterfølgende sat Newcastle-fansenes pis i kog, og det fik dem mandag aften til at møde op uden for St. James' Park i protest mod Mike Ashley, som er vanvittigt upopulær i den traditionsrige klub. 

Selvom The Magpies publicerede nyheden uden at briefe Benitez først, lå en kontraktforlængelse ikke i kortene. Den spanske manager skulle angiveligt have afvist et møde for en uge siden og afvist et kontraktudspil, der ville indbringe ham £6 millioner om året. 

Benitez mistede eftersigende tålmodigheden med Ashley, som er kendt for at holde sine penge tæt ind til kroppen. Parterne mødtes sidst i maj til en kontraktforhandlig, men de kunne ikke nå frem til et kompromis. 

Avisen tilføjer, at fansene planlægger flere protester, og flere vil endda overveje at kvitte deres sæsonkort. 

 

 

Annonce