Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fans vender sig mod Liverpool-stjerne: Buhet ud på Anfield

Af Emil Plovgaard
11.05.2025 Kl. 20:47

Trent Alexander-Arnold blev mødt af massiv modstand fra Liverpool-fans, da han søndag trådte ind på Anfield for første gang siden nyheden om hans kommende exit fra klubben.

Tidligere på ugen bekræftede den 26-årige højreback, at han forlader sin barndomsklub til sommer, når kontrakten udløber. 

Han søger en ny udfordring efter 20 år i Liverpool.

I kampen mod Arsenal blev Alexander-Arnold indskiftet i det 67. minut, men fansene gjorde det hurtigt klart, at beslutningen ikke var populær. 

Store dele af Anfield sang sange om Steven Gerrard og råbte “There’s only one Conor Bradley” som støtte til nordirske Bradley – den spiller, Alexander-Arnold erstattede på banen.

Da Alexander-Arnold løb på banen, blev han mødt af højlydte buh-råb, og samme modvilje fulgte hver gang, han rørte bolden. 

Forsvarsspilleren virkede tydeligt mærket af reaktionen og var senere involveret i en situation, hvor han spillede Mikel Merino onside ved Arsenals udligning.

Efter kampen klappede Alexander-Arnold tilbage mod tribunerne som en afskedsgestus – en af de sidste, han får mulighed for. 

Hans sidste optræden på Anfield bliver mod Crystal Palace den 25. maj.

Den engelske landsholdsspiller har spillet over 350 kampe for Liverpool med 23 mål og 92 assists og har været med til at vinde blandt andet Premier League, Champions League, FA Cup og VM for klubhold.

Kampen mellem Liverpool og Arsenal endte i øvrigt 2-2.

Desuden forlyder det, at Alisson kan foretage et vildt chokskifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce