Fans væmmes: Liverpool-mail om Super League lækket
I går kom det frem, at flere storklubber var blevet enige om at gå sammen om at etablere en ny europæisk – og i nat blev det en kendsgerning.
Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham er seks ud af tolv klubber, som er medstiftere af den nye turnering, der har fået navnet 'Super League'.
I den forbindelse sendte Liverpool en mail ud til klubbens ansatte om den store nyhed, og den er The Athletic kommet i besiddelse af. Her er et udpluk af den lækkede mail:
– Kære kollegaer. Senere vil I få meldingen om, at Europas ledende klubber går sammen om at starte en ny turnering – European Super League.
– I et stykke tid nu har klubber – heriblandt vores egen – haft bekymringer om fremtiden af europæisk fodbold, men også måden det bliver drevet på af UEFA. Den globale pandemi har også accelereret den ustabilitet, som den nuværende økonomiske model i europæisk fodbold har.
– Derfor har vi sammen med AC Milan, Arsenal, Atletico Madrid, Chelsea, Barcelona, Inter Milan, Juventus, Manchester City, Manchester United, Real Madrid og Tottenham etableret Super League. Det forventes at yderligere tre klubber vil slutte sig turneringen, som vil starte, så snart det er muligt.
– Super League vil blive fremtiden for europæisk fodbold, og hvis vi vil fortsætte vores rejse om at være en bæredygtig klub med ambitioner om at vokse og vinde trofæer, så skal vi i den grad være en del af den proces og have en plads ved bordet fremfor ikke at have nogen.
– Den nye årlige turnering vil give en væsentlig større indtægt, hvor solidaritetspenge vil stige i takt med indtægterne. Disse solidaritetsbeløb forventes at blive tre gange så meget som de nuværende fra UEFA. En af de mest fundamentale grunde for at oprette Super League er at øge den økonomiske del i fodboldpyramiden.
– Vi er klar over, at denne offentliggørelse vil provokere stærke følelser, men vi mener, at denne beslutning er den bedste langsigtede løsning for Liverpool FC.
Liverpool-fans er rasende over nyheden, og der er allerede protester ude foran Anfield, og fans planlægger en større protest til næste hjemmebanekampe – læs mere her.