Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fans er rasende på pay-per-view: Én PL-klub stemte imod

Af Jeppe Augustsen
10.10.2020 Kl. 11:12
Kun en enkelt Premier League-klub var imod pay-per-view kampe for resten af måneden.

Premier League kunne i går melde ud, at fem ud af ti kampe ville fortsætte med at blive vist på Sky Sports og BT Sport i resten af oktober.

De fem kampe, som ikke vil blive vist, kan man købe adgang til via pay-per-view, og det har fået de engelske fans til at rase. 

Det vil koste £14,95 – svarende til 122 kroner – at købe sig adgang til en af de fem kampe. 

Én Premier League-klub stemte imod dette pay-per-view, da de ikke mente, at fans ikke skulle betale yderligere for at se deres hold i aktion, når de allerede havde købt abonnement til enten Sky Sports eller BT Sport. Den ene klub var Leicester, kan Daily Mail afsløre. 

Det betyder, at der er blevet sat en betalingsmur til for 15 kampe i oktober. 

Det går især ud over fansene til de mindre klubber, og en West Bromwich-supporter er skuffet over sin klub.

– God stil af Leicester, men jeg må sige, at jeg er meget sur og skuffet over, at West Bromiwch ikke stemte imod. Hvis I tror, at jeg betaler £45 for at se os mod Burnley, Brighton og Fulham, så må I være på stoffer, skriver Ryan på Twitter.

Annonce