Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fangruppe kræver fyring: "En ydmygende katastrofe"

Af Jeppe Augustsen
30.04.2023 Kl. 19:15
Fangruppe har udsendt en klar pressemeddelelse.

Leeds er øjeblikket blot et enkelt point fra nedrykning, og det skyldes især en elendig april måned.

I syv Premier League-kampe er det blevet til fire point, som efterlader dem i en situation, hvor de kæmper for overlevelsen.

Javi Gracia, der overtog managerposten i februar efter fyringen af Jesse Marsch, er derfor under et stort pres, og nu kræver Leeds-fans ham fyret.

I en pressemeddelse har Leeds United Supporters Advisory Board ikke lagt skjul på, hvad de ønsker. 

– Efter dagens resultat og præstation vil Leeds United Supporters Advisory Board gerne slå fast, at man ikke har troen på det nuværende trænerteam. 

– Leeds-fans har og vil altid støtte klubben gennem op- og nedture, men med fire kampe igen er situationen ikke længere holdbar.

– Efter at være tæt på at rykke ned i sidste sæson skulle denne være katalysatoren for vækst, men denne sæson er blevet en ydmygende katastrofe. 

– Ansættelsen af Jesse Marsch med en spillestil, som er så forskellige fra Bielsa. Fyringen af Marsch efter transfervinduet lukkede. Ansættelsen af en manager, som var femtevalg. Købet af en angriber til £35, som nærmest ikke har spillet i en nedyrkningskamp. Den dyre og pinlige fejl ifm. Jean Kevin Augustin-sagen. Der har været alt for mange tvivlsomme beslutning, og folk skal holdes ansvarlig.

– Vi beder derfor om øjeblikkelige ændringer på trænerstaben og de personer, som er ansvarlig for rekrutering af trænere og spillere, som er blevet hentet over de seneste 14 måneder. 

– The Supporters Advisory Board skal mødes med klubben i den kommende uge og håber, at de er i stand til at svare på denne meddelelse, inden mødet finder sted, lyder det i meddelelsen.

LÆS OGSÅ: Klopp stikker til Tottenham og Mason: "De skal spille bedre fodbold"

LÆS OGSÅ: Tottenham-manager banker i bordet: "Jeg vil gerne have en forklaring"

Annonce