Fan angreb og slog Grealish: Nu er dommen faldet
Under kampen mellem Arsenal og Manchester United løb en tilskuer på banen og lod ifølge Arsenal og det engelske politi til at skubbe Chris Smalling.
Denne episode fik ikke helt samme omtale, som en episode i rivalopgøret mellem Birmingham og Aston Villa i Championship, hvor en Birmingham-fan løb ind på banen og slog Jack Grealish i hovedet.
Personen er 27 år og hedder Paul Mitchell. Han blev arresteret og blev efterfølgende sigtet for overfald.
I dag er dommen faldet, og Sky Sports skriver, at han først og fremmest skal betale Jack Grealish £100 – svarende til 865 kroner. Derudover skal han i fængsel i 14 uger og må ikke overvære en fodboldkamp i 10 år.
Birmingham har også tildelt ham en livstidskarantæne på St. Andrew's.
BREAKING: The fan who attacked Aston Villa midfielder Jack Grealish at Sunday's derby against Birmingham has been sentenced to 14 weeks in prison.
Read the full story here…
— Sky Sports News (@SkySportsNews) 11. marts 2019