Familiemedlem om Dele Alli: "Han lyver!"
Det skabte stor omtale, da Dele Alli i løbet af den forgangne uge medvirkede i programmet ‘The Overlap’.
Her kunne den tidligere Tottenham-spiller, der var spået en stor fremtid, da han i midten af 10’erne brød igennem på klubbens førstehold, fortælle, at han var blevet adopteret, havde haft et sovepillemisbrug, og at der i det hele taget var sket flere ting imod hans vilje gennem hele hans barndom.
Dermed skulle man mene, at Alli ikke just ville have de bedste forudsætninger for at præstere på topniveau, og måske er det også her, at en del af forklaringen skal findes på, hvorfor han aldrig strøg helt til tops, som der ellers muligvis var potentiale til.
Men ifølge et familiemedlem, taler Alli slet ikke sandt. Det fortæller han til OJBSPORT.
– Dele er aldrig blevet adopteret. I en alder af syv år, gik han på en af de bedste skoler i Lagos, Nigeria. Han blev aldrig sendt til Afrika af disciplinære årsager. Det er en åbenlys løgn. Han havde en chauffør, som hentede ham i skolen hver dag.
– Vi har alle dokumenter og billeder af Dele, der er sammen med sin far, da han blev født. Dele er blevet hjernevasket, siger familiemedlemmet, der har valgt at være anonym, til mediet.
Dele Alli er i øjeblikket på kontrakt hos Everton, som han er vendt tilbage til efter endt lejeophold i Besiktas.
I perioden fra 2015 til 2019 spillede han 37 A-landskampe for England, men siden da har han ikke repræsenteret The Three Lions.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Overgår Messi: Ronaldo får ny plads i Guinness World Records
2. Handlen er droppet – nu forhandler Lukaku med rivalerne
3. Fabinho skal erstattes: Klopp øjner afløser hos rivaler
4. Maguire er åben for skifte: Dette komplicerer en transfer