Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Færre kampe? Premier League-klubber foreslår ændringer

Af Emil Plovgaard
19.09.2022 Kl. 18:55
Premier League-klubberne foreslår en række omfattende ændringer.
Premier League-klubberne vil afskaffe omkampe i tredje og fjerde runde af FA Cuppen.
 
Det skriver The Times.
 
Premier League-klubberne samles onsdag til et bestyrelsesmøde, og her er ændringsforslaget på dagsordenen.
Ændringen, der ifølge Premier League-klubbernes optik skal træde i kraft i 2024, skal dog først godkendes af Det Engelske Fodboldforbund, FA, der har det endelige ansvar for den berømte pokalturnering.
 
Premier League ønsker at skabe mere luft i et tætpakket kampprogram, hvor potentielle omkampe kan betyde to ekstra kampe pr. sæson. Ændringen anses som den nemmeste måde at komme flere kampe til livs på.
 
Også de lavere rangerede klubber er med på idéen, fortæller kilder til The Times. Her er holdningen, at der vil være større mulighed for at slå et højere rangeret hold ud af turneringen, såfremt det ender i en straffesparkskonkurrence efter uafgjort.
 
Desuden foreslås det også, at klubber, som i forvejen deltager i en europæisk turnering, ikke skal indgå i Carabao Cuppen. Her kan kompromisset dog blive, at den pågældende klub stiller med et U21-mandskab i turneringen, der ofte overses af de større klubber.
Annonce