Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabregas: Wenger ville ikke have mig

15.06.2014 Kl. 17:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spanieren blev Chelseas første store transfer denne sommer, da han skrev under på en femårig kontrakt tidligere på ugen. Den 27-årige spanier, der kostede Chelsea £27 millioner, indrømmer, at hans førsteprioritet var at vende tilbage til Arsenal, men fordi Arsene Wenger afviste han, valgte han i stedet Chelsea som sin arbejdsgiver.

Wenger har angiveligt fortalt Fabregas, at Mesut Özil i øjeblikket huserer på spanierens foretrukne position, og at det ville være svært for den franske træner at finde plads til dem begge på samme tid.

– Da jeg besluttede, at min tid i Barcelona var forbi, ledte jeg efter den bedste løsning for mig. Arsenal var min førsteprioritet af kontraktmæssige årsager. Der var en klausul i min kontrakt, der gav dem retten til at beslutte sig, vi snakkede med Wenger, og han sagde, at positionen som offensiv midtbanespiller var udfyldt af Özil. Han mente, at det ville være svært at finde plads til os begge på holdet, siger Fabregas til The Guardian.

– Jeg havde mange gode tilbud. Jeg snakkede med Jose Mourinho, og han fortalte mig, at han ville have mig til Chelsea. Han overbeviste mig meget, meget hurtigt. Han fortalte mig det, jeg gerne ville høre, han vandt over mig og overbeviste mig. Jeg er rigtig glad og tilfreds, og jeg tror, at det vil gå helt fantastisk her.

Jose Mourinho har udtalt sig om Fabregas, og den portugisiske træner har blandt andet sagt, at spanieren er en dygtig spiller. Han har også sagt, at han kan tilføre Chelsea en ekstra dimension. 

Annonce