Fabregas: Wenger er som en far for mig
Den spanske midtbanespiller nåede at spille otte år i Arsenal, inden han i 2011 vendte hjem til Spanien og FC Barcelona. Tre år skiftede han dog tilbage til Premier League, hvor Chelsea stod klar med en kontrakt.
Opholdet hos The Blues har været yderst succesfuldt for Fabregas, der har vundet to engelske mesterskaber, men den kreative midtbanemand har stadig masser af følelser for Arsenal:
– Jeg føler mig stadig tæt knyttet til Arsenal. Alle kender til mine følelser for den klub, og det må man ikke tvivle på.
– Da jeg besluttede mig for at forlade Barcelona, havde Arsenal muligheden for at hente mig, men da de ikke kom med et tilbud, valgte jeg at skifte til Chelsea, da de ville mig mest.
– Jeg elsker stadig Wenger, selvom han valgte ikke at hente mig tilbage. Både som menneske og som træner er han fantastisk, og jeg har altid sagt, at han er som en far for mig.
Cesc Fabregas var i sidste sæson ofte henvist til en plads på bænken, men med Nemanja Matics afgang har denne sæson budt på mere spilletid til spanieren, der er kommet på tavlen en enkelt gang.