Fabregas: Bliver med 100% sikkerhed i Chelsea
Cesc Fabregas har ikke haft den bedste sæson for Chelsea, hvor han kun er endt med at starte inde fem gange.
Derfor er spanieren blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra London-klubben.
Dog afviser den 29-årige midtbanespiller, at han skulle være på vej væk og fortæller, at han med 100% sikkerhed også er at finde i Chelsea i den kommende sæson.
– Jeg er med 100% sikkerhed også i Chelsea i næste sæson, udtaler Cesc Fabregas ifølge Sky Sports.
– Jeg tænker ikke på andet end at tage kampen op her, fortsætter Fabregas.
– Situationen fra seks måneder siden til nu har ændret sig markant.
– Fra starten af har det været en stor udfordring, og der er altid rygter, hvilket man ikke kan stoppe, men jeg er ligeglad med, hvad folk siger.
– Ikke i et sekund har jeg ønsket at forlade klubben.