Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabinho starter ved siden af van Dijk: Derfor sidder Gomez over

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.09.2020 Kl. 15:25
Fabinho starter i dag i midterforsvaret for Liverpool, eftersom engelske Joe Gomez har pådraget sig en muskelskade.

Der var specielt én overraskelse at finde, da Chelsea og Liverpool offentliggjorde deres respektive startopstillinger frem mod aftenens storkamp.

Liverpool starter med den brasilianske midtbanespiller Fabinho i midterforsvaret, mens både Joe Gomez og Joel Matip sidder ude.

Matip har været ude i et længere stykke, hvorfor det ikke vækkede større opsigt, at han ikke er med i dag, men det er i stedet en anden historie med engelske Joe Gomez.

Gomez startede inde i sidste weekends 4-3 sejr over Leeds – dog har stopperen i dag overladt sin plads til Fabinho, da han har pådraget sig en mindre alvorlig muskelskade, hvilket meddeles af manager Jürgen Klopp overfor Sky Sports:

– Joe Gomez er ikke med i dag, nej. Det drejer sig om en muskelskade, men det er ikke noget alvorligt. Det vil højst sandsynligt kun koste ham dagens kamp og måske et par træningsdage frem.

Næste gang Liverpool forventes at starte med Gomez er i næste weekend, hvor The Reds tager imod Arsenal.

Annonce