Fabianski er glad for sin første uge i West Ham
I sidste måned hentede West Ham Lukasz Fabianski i Swansea.
Dog er han først for nylig sluttet sig til resten af West Ham-truppen grundet hans deltagelse ved dette års VM-slutrunde i Rusland.
Og Fabianski indrømmer da også, at det har været en hård og intens første uge, han har været igennem, men han er super glad for det, han har oplevet.
– Det har været cool. Det er min første uge af pre-season, og jeg har været nødt til at hoppe direkte ud i det med mine nye holdkammerater, udtaler Lukasz Fabianski ifølge klubbens hjemmeside.
– Det har ærlig talt været meget intenst, men det har samtidig været meget brugbart for mig, da det har givet mig muligheden for at lære de andre spillere at kende, fortsætter Fabianski.
– Det har været en meget positiv uge.