Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabian Delph meldes tæt på Everton

Af Steffan Axelsen
12.07.2019 Kl. 19:32
Manchester City er klar til at sige farvel til Fabian Delph. Everton kan ende med at sige goddag til ham.

Manchester City har oprustet truppen med spillere som Angelino og Rodri denne sommer.

Det kan betyde farvel til flere overskudsspillere – heriblandt Fabian Delph, der har været i klubben siden ankomsten fra Aston Villa i 2015.

Ifølge The Telegraph er Everton nu tæt på at lande en aftale med spilleren, der både kan begå sig på midtbanen og i forsvaret.

Den 29-årige Delph er ifølge mediet blevet lovet en nøglerolle på Evertons hold af træner Marco Silva.

Selv om Everton for tiden gennemgår en foryngelseskur, mener træner Silva alligevel, at holdet skal tilføres noget erfaring, hvilket Fabian Delph er den perfekte mand til at gøre.

Den endelige pris skulle ligge på £8 millioner.

Fabian Delph er ofte blevet brugt på venstreback-positionen, selv om han i Aston Villa og på det engelske landshold primært har spillet på den defensive midtbane.

Everton skulle ikke være ene om at ville sikre sig Delphs underskrift, men idet interessen også går den anden vej, ser skiftet ud til at nærme sig en realitet.

Fabian Delph har et år tilbage af sin kontrakt med Manchester City.

Annonce