Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Få overblikket: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM 2024

Af Emil Plovgaard
17.11.2023 Kl. 08:07
Danmark kan gøre det nemt for sig selv. Omvendt er der også chancer, skulle det halte.

Fra 14. juni til 14. juli næste år er der EM i Tyskland.

Fredag aften kan blive tidspunktet, hvor Danmark indløser billet til den store begivenhed, der finder sted i vores grænseland mod syd.

Det er unægteligt en begivenhed, der vil få mange danskere til at valfarte til Tyskland – i særdeleshed hvis Danmark kvalificerer sig.

 

Der er to kampe tilbage i denne EM-kvalifikationskampagne for Kasper Hjulmand.

Her er scenarierne, der sender Danmark til EM.

Sejr

Den ene fløjtes i gang fredag aften i Parken, hvor de to tophold i Gruppe H, Danmark og Slovenien mødes. Er der en vinder af dén kamp, vil den pågældende nation kvalificere sig.

Uafgjort

Danmark har dog også mulighed for at kvalificere sig ved at spille uafgjort mod Slovenien. Således kvalificerer både Danmark og Slovenien sig til EM-slutrunden, hvis Kasakhstan inden da ikke har vundet sin kamp mod San Marino.

Nederlag

Ved et nederlag til Slovenien fredag aften misser Danmark førstepladsen.

En sejr i Nordirland mandag vil dog så være lig med en EM-billet.

Men et nederlag i Nordirland kan faktisk også sende Danmark til EM – også selvom Kasakhstan skulle vinde mod San Marino denne fredag. Kasakherne skal nemlig bruge tre point i Slovenien mandag, da Danmark er bedre end Kasakhstan i de indbyrdes kampe.

Det vil altså kræve to nederlag til Danmark og to sejre til Kasakhstan, hvis Danmark ikke skal med til det sjove selskab i Tyskland næste år.

De er allerede kvalificeret:

  • Skotland
  • Spanien
  • Frankrig
  • England
  • Tyrkiet
  • Belgien
  • Østrig
  • Ungarn
  • Portugal 
  • Slovakiet
  • *Tyskland

*værtsnation


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Kæmpe prisskilt: Så meget koster CL-rettighederne i Danmark

2. Medie: FC Midtjylland kan score 100 mio. kr. på stor PL-transfer

3. Wow: Så meget bruger Manchester City i lønninger

4. OFFICIELT: Dansker får kæmpe post i Chelsea

5. Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop tilbage til Premier League?

 

Annonce