Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Få Loftus-Cheek tilbage til Palace!

Af Marc Stig Christensen
24.05.2018 Kl. 11:56
Mamadou Sakho ønsker at Crystal Palace henter Ruben Loftus-Cheek tilbage, da han trods en skadesperiode i sæsonen har været vigtig for holdet.

Ruben Loftus-Cheek blev før sæsonen udlejet fra Chelsea til Crystal Palace, da køen til spilletid på Chelseas midtbane så ud til at blive for lang. Det var den ikke i Crystal Palace, og her fik han i flere kampe vist prøver på sit store talent.

Derfor har Palace-forsvarsspilleren Mamadou Sakho også store forhåbninger om, at den 22-årige engelske landsholdsspiller kommer tilbage til klubben.

– Jeg ville sige ja (til spørgsmålet om hvorvidt Palace skal hente ham tilbage). Ruben er virkelig talentfuld og har rigtig meget kvalitet. Hans sæson var lidt svær, da han var skadet i en længere periode, men da han kom tilbage, så vi virkelig hvilken forskel han kan gøre på banen. 

– Så ja, jeg tror helt sikkert, det ville være en god handel for klubben, har Sakho fortalt ifølge talkSPORT.

Ruben Loftus-Cheek er blevet udtaget til den engelske VM-trup på baggrund af sine 24 Premier League-kampe for Crystal Palace i sæsonen. 

Annonce