Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA forklarer Pochettinos straf

Af Morten Bruun Jørgensen
12.03.2019 Kl. 15:04
Det engelske fodboldforbund har givet en forklaring på, hvorfor Mauricio Pochettino er blevet idømt en karantæne og en bøde.

Tottenham tabte i sidste måned til Burnley, og efterfølgende var Mauricio Pochettino hurtig til at konfrontere kampens dommer, Mike Dean. Måden, det blev gjort på, var dog slet ikke acceptabel, og det har Tottenham-manageren fået at føle.

Han er sidenhen blevet idømt en sidelinjekarantæne på to kampe, og derudover en bøde på £10.000. Det har fået argentineren til at kalde det engelske fodboldforbunds dom for chokerende og unfair.

Nu forklarer FA, hvorfor Mauricio Pochettino er blevet straffet på denne måde. Det er ikke et nedværdigende eller fornærmende sprogbrug, der har sendt Tottenham-manageren et stykke op på tribunen. Det har hans adfærd derimod.

– Mens de brugte ord ikke var de værste, blev valget af sætningen ”du ved, hvad du er” brugt i en episode på banen efter kampen, og den varede i 40 sekunder, hvor Pochettino til tider var meget tæt på Hr. Deans ansigt, lyder det i en udtalelse fra det engelske fodboldforbund ifølge BBC.

I Mike Deans kamprapport er det beskrevet, hvordan den engelske dommer mindst 10 gange opfordrede Mauricio Pochettino til at gå væk, og derudover ventede Tottenham-manageren også på dommeren i tunnelen, hvor han dog blev ført væk af sikkerhedsfolk.

Annonce