Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA Cup-vinder kommer i Champions League - på én betingelse

Af Emil Plovgaard
02.04.2022 Kl. 13:09
Fremover vil vinderen af FA Cup kvalificere sig til Champions League, hvis et helt bestemt krav opfyldes.
FA Cup-vindere kan fremover se frem til at blive belønnet med en kvalifikation til Champions League.
 
Det foreskriver nye regler, som er på vej fra UEFA, skriver avisen The Telegraph.
 
Der skal dog lige opfyldes én helt særlig betingelse:
 
Man skal være en af de klubber, der har en god historik i forbindelse med europæiske kampe. 
 
Skulle eksempelvis Crystal Palace, der er nået frem til semifinalerne i dette års FA Cup, vinde pokalturneringen, ville der altså ikke ligge en Champions League-kvalifikation som gulerod, da klubben ikke har skrabet point sammen i UEFA's koefficient-system.
 
De nye regler vil træde i kraft fra 2024, hvor Champions League i alt vil bestå af 36 hold, og det betyder for Englands vedkommende betyder, at to ikke-kvalificerede mandskaber alligevel får chancen for at deltage i den fornemme klubturnering. Så længe altså klubbens koefficientpoint er gode nok.
Annonce