FA afviser Delph-appel
Delph blev udvist i sidste rundes kamp mod Sunderland, men manager Paul Lambert håbede på, at man kunne annullere karantænen. Det er dog ikke lykkedes, for FA har afvist klubbens appel, og midtbanemanden kommer derfor til at misse kampene mod Crystal Palace, Blackpool og Leicester.
Inden appellen blev afvist, sagde Lambert, ifølge Birmingham Mail, således om det røde kort:
– Jeg synes, det var et barskt rødt kort og, at straffen på tre spilledages karantæne er for stor.
– Fabian gjorde ikke noget ondsindet overhovedet. Jeg kan på en måde godt forstå, hvorfor dommeren tog den beslutning, men straffen er stadig overdreven, synes jeg.
Appellen blev dog som sagt afvist af det engelske fodboldforbund, og englænderen misser derfor to Premier League-kampe og en FA Cup-kamp.