FA afviser Chelsea-appel
Chelseas belgiske landsholdsmålmand Thibaut Courtois fik søndag direkte rødt, da The Blues indledte Premier League sæsonen hjemme mod Swansea. Belgieren nedlagde kort inde i anden halvleg Swansea-angriberen Bafetimbi Gomis i feltet og fik derefter en hurtig billet i bad.
Søndag spiler Chelsea en vigtig kamp, når de møder titelkandidaterne fra Manchester City. Klubben har derfor sendt en appel afsted til det engelske fodboldforbund, FA, i håb om at få annulleret det røde kort til Thibaut Courtois.
Tirsdag eftermiddag meddelte FA, at de havde afvist Chelseas appel, hvorfor den belgiske målmand ikke kan være med i weekenden:
– Chelsea-spilleren Thibaut Courtois blev udvist, fordi han forhindrede en oplagt scoringschance i Chelseas kamp mod Swansea lørdag den 8. august 2015.
– Derfor vil hans endags karantæne ikke blive annulleret, skriver FA.