Exit i luften: Christian Nørgaard siger det direkte
Brentfords danske anfører, Christian Nørgaard, fortæller, at han forventer, at Bryan Mbeumo forlader klubben til sommer.
I samme ombæring fortæller han, at han håber, at Yoane Wissa bliver i klubben.
I denne sæson har Mbeumo og Wissa formet et stærkt makkerpar i offensiven, hvor det hver især har scoret 18 mål i Premier League.
Begge spillere har tiltrukket sig interesse fra topklubber, og Nørgaard mener, at det er sandsynligt, at Mbeumo forlader klubben.
Det er dog også noget, klubben er blevet vant til i de senere år, medgiver danskeren.
– Jeg tror, at Bryan sandsynligvis forlader os. Jeg ved ikke endnu med Wissa. Alle håber, at han bliver. Uanset er jeg glad for sæsonen og for dem begge – de fortjener det virkelig.
– Der er en masse snak om Bryan og Wissa, og folk er måske bekymret for deres mulige exit. Jeg var også bekymret, da vi mistede Ollie Watkins, Said Benrahma og Ivan Toney, så det er ikke nyt.
– Men klubben har allerede hentet Igor Thiago, som har en fantastisk karakter, og en skønne dag får han virkelig en indflydelse i ligaen.
– Jeg ved ikke, hvornår det vil ske, men jeg er sikker på, at klubben er klar, hvis Wissa eller Bryan forlader os. Store ændringer vil ske i vores offensiv, men jeg mener, at klubben er så talentfuld udi truopopbygning, og man er altid to eller tre skridt foran, siger Christian Nørgaard i et interview med Sky Sports.
Andetsteds forlyder det, at Mikel Arteta risikerer en fyring. Læs mere her.



















