Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Exit bekræftet: Nu siger Bellingham farvel

Af Alexander Walther Petersen
12.06.2025 Kl. 07:55

Fodboldverdenen genkender navnet Bellingham, og nu er endnu en stor transfer bekræftet.

Jobe Bellingham fra Sunderland er på plads i Bundesligaen, hvor han slutter sig til Borussia Dortmund.

Dermed følger Jobe, lillebror til Real Madrids Jude Bellingham, den samme karrierevej som sin storebror, der i 2020 også skiftede fra Birmingham til Dortmund og blev en stjerne.

Handlen forventes at løbe op i omkring 283 millioner kroner inklusive bonusser, hvilket gør det til et rekordsalg for Sunderland. Dette skifte efterlader et tomrum på Sunderlands midtbane, mens Dortmund sikrer sig endnu et lovende engelsk talent.

Nu siger midtbanemotoren farvel på Instagram til The Black Cats.

– Det er tid for mig at sige farvel til alle de loyale mennesker i Sunderland, som har hjulpet mig gennem to utrolige år i rødt og hvidt, indleder Jobe Bellingham og fortsætter:

– Jeres støtte har ved så mange lejligheder fuldstændig blæst mig bagover, især i de modgangsperioder, vi klarede os igennem sammen. I tog imod mig med åbne arme som barn, der flyttede hjemmefra for første gang, og jeg er stolt af, at vores forhold er vokset til at være så stærkt lige siden.

– Jeres støtte til holdet og mig, siden jeg ankom til jeres elskede klub, har været urokkelig, og for det er jeg jer evigt taknemmelig.

– Jeg håber, at jeg har gjort jer stolte undervejs, og til gengæld har I gjort mig til den spiller, der har nået de højder, jeg befinder mig på i dag. Så tak, lyder det blandt andet i et længere opslag fra Bellingham.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce