Exit bekræftet: Erling Haaland siger farvel og tak
Erling Haaland har mistet en legekammerat denne sommer i Manchester City.
Det står nu fast, da Jack Grealish’ tid i den engelske storklub officielt er forbi for denne omgang.
Den engelsk kantspiller skifter nemlig til Everton på en lejeaftale for den kommende sæson.
Grealish blev i sin tid hentet for en rekordsum på 892 millioner kroner i 2021, men han har aldrig formået at cementere en fast plads i Pep Guardiolas startopstilling.
Den seneste sæson bød kun på én start i Premier League, og hans udeladelse fra truppen til VM for klubhold sendte et klart signal om, at hans fremtid lå et andet sted.
Skiftet til Everton giver Grealish muligheden for at genstarte sin karriere og kæmpe sig tilbage på det engelske landshold med henblik på VM-slutrunden i 2026.
I samme moment har Erling Haaland reageret med et opslag på Instagram, hvor den norske bomber tager afsked med den forhenværende klubkammerat ved et tilføje et billede af de to og et hjerte.
City har allerede flere erstatninger for Grealish i truppen, da Omar Marmoush, Jeremy Doku, Savinho og Rayan Cherki kan spille på venstrekanten.
Samtidigt er de ved at forhandle med Real Madrid om et indkøb af Rodrygo. Brasilianeren kan tage turen til Etihad Stadium, hvis og såfremt Tottenham ender med at købe Savinho. Det erfarer Sky Sports.
Andetsteds forlyder det, at Matt O’Riley skifter klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















