Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evra: Tidligere United-spiller havde affære med Moyes' datter

Af Emil Plovgaard
19.09.2020 Kl. 17:58
Wilfried Zaha spillede alle kampene i Manchester Uniteds pre-season, men da nyheden kom ud, var det slut med spilletid.
Lørdag aften var Wilfried Zaha for første gang i mange år tilbage på Old Trafford.
 
Zaha var den sidste signing, som Sir Alex Ferguson foretog sig, men han fik kun to kampe i Premier League-regi, inden han blev solgt til Crystal Palace for seks millioner pund i 2015.
 
– Vi ønsker at købe spillere med potentiale, sagde Ferguson i forbindelse med annonceringen af signingen dengang. 
 
– Vi udvikler spillere, og det har vi bevist mange gange. Forhåbentlig får drengen en stor tid her.
 
Men sådan skulle det imidlertid ikke gå. David Moyes var nemlig ikke fan af Zaha, der vendte tilbage til Palace blot to år senere.
 
Årsagen skyldes formentlig, at Zaha havde et forhold med David Moyes' datter – et rygte, som ikke er bekræftet, men i dag blev genoptaget af Patrice Evra på direkte TV.
 
– Sådan en elektrisk spiller. Hans karriere med Manchester United blev dog ødelagt, da nyheden om en affære med David Moyes' datter kom ud. Jeg kan huske, at han spillede alle kampe i pre-season, men da den nyhed kom, forsvandt han, sagde Evra på Sky Sports.

 
Efterfølgende måtte værten for programmet, Kelly Cates, redde i land, ved at så tvivl om historiens ægthed. 
 
– Vi ved ikke, hvad baggrunden er for den historie, så det er måske bedst, at vi venter lidt med den, sagde hun. 
 
Opdatering: Efterfølgende har Sky Sports afvist, at der skulle være sandhed i Evras udtalelser:
 
– Vi vil gerne uddybe de kommentarer om, at der havde været et forhold mellem Zaha og Moyes' datter. Vi er oplyst om, at Zaha aldrig har mødt Moyes' datter, og påstanden var Evra er falsk, og det undskylder vi for.
Annonce