Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evra afslører: "United kommer til at fortryde, de ikke hyrede Conte"

Af Kasper Leif Pedersen
23.06.2022 Kl. 08:28
Det siger den tidligere Manchester United-back.

Da man sidste år i november fyrede Ole Gunnar Solskjær var der i langtid snak om, hvem der skulle overtage trænersædet for nordmanden. 

Ralf Rangnick overtog midlertidligt, mens Erik Ten Hag permanent kunne skrive under som Manchester United-manager indtil 2025.

Dette kommer klubben til at fortryde ifølge den tidligere Manchester United-back Patrice Evra – han føler,  man skulle have valgt Antonio Conte, som endte i Tottenham:

– Det gør ondt i mit hjerte. Jeg føler, at Antonio Conte, Jürgen Klopp, Pep Guardiola er de bedste trænere i verden, og vi kunne have haft ham i Manchester United. Men nogle i klubben sagde: "han er ikke vores stil, det er ikke hvad vi leder efter". Vi har Erik Ten Hag nu, lad os se hvad han kan, han har min opbakning. Men selv hvis du tog en kok ind som manager i United, så ville han have min fulde opbakning, siger Patrice Evra til Daily Mirror.

Manchester United-legenden uddybte yderligere om Antonio Conte:

– 'Det er en enorm skuffelse, fordi han kunne have opnået noget i Man United. Det kan du se med Tottenham, hvor han hjalp dem med at kvalificere sig til Champions League. Det er derfor jeg siger det gør ondt. Ikke fordi det er Tottenham – jeg elsker alle hold – men fordi det er Conte, som kunne have gjort noget i United, slutter franskmanden

Antonio Conte har allerede været aktiv på transfermarket, hvor man har hentet Ivan Perišić, Fraser Forster og Yves Bissouma, mens Erik Ten Hag stadig har deres første signing til gode. 

 

 

 

 

 

Annonce