Evertons styrmand: Førte an i The Toffees' gyldne periode
Kevin Ratcliffe fylder 66 år i dag.
Han blev født i den lille by Mancot på den walisiske side af grænsen til England, nær Chester. Mancot er også fødestedet for den senere landstræner Gary Speed, der på tragisk vis tog sit liv i 2011.
Dagens fødselar er nok en de mere anonyme aktører i Sportslørdag-epoken. Der var ikke så meget ”spræl” og store armbevægelser i Kevin Ratcliffe. Hverken på eller uden for banen. I en tid, hvor stjernerne ikke sjældent førte en udsvævende tilværelse med klart præg af en omfattende alkoholkultur, var Ratcliffe en rolig og seriøs natur. Men han passede sine defensive pligter til UG med kryds og slange. Med tunge tacklinger og frygtløst hovedspil aftvang han stor respekt blandt modspillere og hos publikum.
Det blev først og fremmest tilhængerne på Goodison Park, der fik glæde af den barske centerforsvarer. Everton skrev lærlingekontrakt med ham i 1977, og han debuterede i 1980.
Lærte af udvisning
Ratcliffe var sjældent i centrum af spotlightet, men på et tidligt tidspunkt i karrieren (i 1981) forløb han sig med en skalle på Manchester Citys Tommy Hutchison. Det var ikke blandt hans fineste stunder, og waliseren lærte af episoden. Siden holdt han sig på måtten i et barsk game, og var hård, men relativt fair.
I første halvdel af 1980’erne havde Everton en strålende glansperiode. Under Howard Kendalls ledelse blev der dannet et ægte vindermandskab. Opskriften til succesen lå indiskutabelt i den bagerste kæde. Den styrede Ratcliffe med enorm autoritet. Han havde store, stærke Derek Mountfield ved sin side i midterforsvaret, og backerne Gary Stevens og Pat ”Psycho” van den Hauwe på de to ”døre”. Nede i buret stod en forrygende Neville ”Bin Man” Southall. Portræt af Southall: Han var skraldemand og tjente tre pund om ugen – så blev han verdensklasse
Kevin Ratcliffe spillede så stærkt og stabilt, at han blev anfører for The Toffeemen og også for Wales, og han spillede en uhyre vigtig rolle i 2 mesterskaber og 5 cupfinaler på Wembley. Internationalt lykkedes det Everton at vinde Europa Cup turneringen for pokalvindere i 1985. Året efter var Kendalls mænd klar til et attentat på den fornemste europæiske cupturnering, men Heysel-katastrofen betød desværre, at de engelske klubber blev udelukket.
Scorede mirakelmål på Grobbelaar
Ratcliffe var en forsvarer der spillede ”på det sikre” og yderst sjældent begik fejl. Til gengæld lod han sig yderst sjældent lokke over midterlinjen. Faktisk scorede han blot to gange i sine 12 år og 461 førsteholdskampe for Everton. Det ene af de to mål var et mindeværdigt et af slagsen. Det faldt nemlig på Anfield i februar 1986 i lokalderbyet mellem de to Liverpool-rivaler.
Forsvarsstyrmanden fik bolden i et sjældent fremstød og valgte – måske i mangel på bedre optioner – at sparke mod mål. Måske har han tænkt; “vi får så i alt fald tid til at komme på plads i forsvaret”. Han har nok næppe haft en ambitiøs målsætning om at score fra den afstand (ca. 35 meter), og skuddet var da også en ufarlig triller. Men på mirakuløs vis smuttede kuglen under Bruce Grobbelaar og medvirkede til en 2-0-sejr for the Toffeemen.
Wales var nær ved og næsten
59 landskampe (og 0 mål selvfølgelig) blev det til for Wales.
Neville Southall og Ratcliffe overtalte den benhårde venstre back, Pat van den Hauwe, til at få statsborgerskab og blive spilleberettiget for Wales. Det betød, at der var tre Evertonspillere i De Røde Dragers defensiv midt i 1980’erne. Når man dertil lægger offensive folk som Mark Hughes og Ian Rush, så må det konstateres, at waliserne rådede over et konkurrencedygtigt mandskab på internationalt niveau.
Desværre for dem – og heldigvis for Danmark – så tabte Wales det sidste opgør i EM-kvalifikationen i 1987, hvor Ratcliffe og co. blev besejret af Tjekkoslovakiet. Det betød at et ret så skrantende dansk landshold snuppede gruppens førsteplads. Dynamitten var blevet noget våd på bagkant af VM i Mexico året forinden, og Sepps mandskab havde kulmineret. Wales havde formentlig gjort en bedre figur ved slutrunden i Vesttyskland.
I 1992 mistede Ratcliffe sin position i Everton. Han var brændt ud. Korte ophold i bl.a. Cardiff og Chester blev ikke videre succesfulde.
Han forsøgte at etablere sig som manager i Chester og Shrewsbury, men uden den store fremgang. Han har i en lang årrække arbejdet som ekspert og kommentator for BBC Wales.