Inden længe er Marcel Brands angiveligt færdig som sportsdirektør i Premier League-klubben Everton.
Det skriver The Mirror-journalisten Simon Mullock på Twitter, mens også den hollandske avis De Telegraaf beretter om, at parterne har indgået en fratrædelsesaftale.
Meldingen kommer på baggrund af en svær periode for Everton, der blot har fået to point i de seneste otte Premier League-kampe.
Samtidig går rygterne også på, at manager Rafael Benitez’ dage i klubben kan være talte.
Hollandske Marcel Brands kom til Everton i maj 2018, men den helt store optur er ikke kommet for Everton, der heller ikke har excelleret på transfermarkedet i perioden.