Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Everton-stopper kørt på hospitalet
Michael Keane måtte bæres fra banen i overtiden af lørdagens opgør mod Bournemouth, da han stødte hovedet sammen med holdkammeraten, Idrissa Gueye.
Den 25-årige stopper fik oxygen på banen efter kollisionen med Gueye, og manager Marco Silva har bekræftet, at Keane er blevet kørt på hospitalet.
– Han blev kørt på hospitalet. Jeg har ikke flere opdateringer på situationen, sagde Silva efter kampen.
– Da han kom til hospitalet, så han en smule bedre ud. Hans tilstand så ud til at være en smule bedre. Jeg håber, at alt er okay, men lige nu bliver vi nødt til at vente.
Michael Keane havde tidligere i opgøret scoret til 2-0 for The Toffees. Opgøret endte 2-2.
Annonce