Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton og West Ham tilbydes eftertragtet AS Roma-kant

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.06.2020 Kl. 14:51
AS Romas kantspiller Cengiz Ünder er angiveligt blevet tilbudt til West Ham og Everton.

Tyrkiske Cengiz Ünder har ikke samme centrale rolle i AS Roma som tidligere, hvorfor specielt Everton længe har været rygtet interesserede i at gøre en god handel med den utilfredse kantspiller.

Nu er der mere godt nyt til transfersultne Everton-fans, der får selskab af West Ham-tilhængerne i savleriet.

Det italienske sportsmedie AreaNapoli erfarer nemlig fra interne kilder, at begge Premier League-klubber er blevet tilbudt at købe Cengiz Ünder til den overkommelige pris af 30 millioner pund.

Mediet melder yderligere, at Ünders agent Fali Ramadani i øjeblikket arbejder på højtryk på at skaffe en ny klub til sin klient.

22-årige Ünder kom til AS Roma tilbage i 2017, hvor han sidenhen har optrådt 87 gange for klubben, nettet 17 gange og lagt op til yderligere 12 scoringer.

Annonce