Everton-manager: Ingen favorit i derby
Everton har ikke tabt sine seneste skes kampe, mens Liverpool modsat kun har vundet to. I weekenden står de to klubber overfor hinanden i det 225. merseyside-derby. Brendan Rodgers udtalte tidligere på dagen, at Liverpool var favorit til opgøret, men Roberto Martinez er ikke enig med sin kollega.
Den spanske manager mener tvæertimod at kampen er meget lige og fremhæver samtidig, at en eventuelt favorit ikke vil kunne bruge det til noget:
– Jeg tror ikke, det betyder noget, hvis du går ind til et derby som favorit, siger Roberto Martinez og tilføjer:
– Når du spiller et derby, så handler det om, hvordan du præsterer på dagen og ikke, hvordan din form har været inden.
Den tidligere Wigan-manager glæder sig imidlertid over sit holds nuværende form. Han forventer derfor et intenst merseyside-derby:
– Spillemæssigt har vi vist fine takter på det seneste. Kan vi tage det med ind på banen, så får vi også et godt resultat i weekenden, slutter Roberto Martinez.