Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton leder efter ny træner: Bestyrelsesformand ønsker disse to

Af Emil Plovgaard
05.06.2021 Kl. 19:59
Nuno Espirito Santo rygtes til Everton, men han er ikke iblandt bestyrelsesformand Bill Kenwrights foretrukne.
Tidligere på ugen forlod Carlo Ancelotti trænersædet i Everton til fordel for Real Madrid.
 
Det har kastet klubben fra Goodison Park ud i en trænerjagt.
 
Ifølge flere medier skulle Everton være interesseret i Nuno Espirito Santo fra Wolves, men det er ikke dem, bestyrelsesformand, Bill Kenwright, har udset sig.
 
I podcasten Transfer Window, fortæller journalist, Duncan Castles, at Kenwright ser enten David Moyes eller Roberto Martinez tilbage til The Toffees.
 
Moyes styrede løjerne for Everton fra 2002 til 2013, indtil Roberto Martinez blev hans efterfølger.
 
Sidstnævnte forlader posten som landstræner for Belgien, når denne sommers EM-slutrunde er ovre.
 
– Nuno Espirito Santo har allerede talt med Everton, siger Castles.
 
– Interviewet gik godt, og Everton fortalte, at han var deres foretrukne kanddiat. Men de har sat tingene på standby og har ikke tilbud tham jobbet, lyder det videre.
 
– Bill Kenwright, der ejer størstedelen af klubbens aktier, og sidder i bestyrelsen, vil have enten David Moyes eller Roberto Martinez til klubben – to trænere, han før har arbejdet sammen med, siger journalisten i podcasten.
Annonce