Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-keeper undskylder til De Bruyne

28.01.2016 Kl. 11:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter at have været bagud 0-1 fik Manchester Cty vendt kampen til 3-1 hjemme mod Everton og gik dermed videre til Capital One Cup-finalen, hvor de møder Liverpool.

Det kan de blandt andet takke Kevin De Bruyne for, da han kom ind ved stillingen 1-1, og med en scoring samt assist var han afgørende for sejren.

I overtiden måtte belgieren dog lade sig udskifte grundet en knæskade, og Everton-keeper, Joel Robles, var ikke tilfreds med City-profilen og råbte, da han troede, at Kevin De Bruyne ville trække tiden. 

Nu undskylder han, da han efterfølgende kunne se, at det ikke så alt for godt ud.

– Jeg vil gerne undskylde til Kevin De Bruyne for min reaktion ved hans skade. Det var i kampens hede, og jeg vidste ikke, han kom slemt til skade. Jeg ønsker ham det bedste og en hurtig restituering, lyder det fra Robles på sin Twitter-profil.

Manuel Pellegrini udtalte efter kampen, at Kevin De Bruyne skal igennem en scanning torsdag middag for at kende omfanget af skaden.

Annonce