Everton-indkøb ser frem til Lukaku-samarbejde
Denne sommer betalte Everton i omegnen af £500.000 for uruguayaneren Leandro Rodriguez, der kommer til klubben fra River Plate Montevideo.
Angriberen er et noget ubeskrevet blad for de fleste Premier League-fans, men Rodriguez selv bekymrer sig ikke om dette. Han glæder sig blot til at spille sammen med sine nye holdkammerater.
– Jeg har altid set op til uruguayanske spillere som Diego Forlan. Fansene ved nok ikke så meget om mig, men jeg vil betegne mig selv som en teknisk stærk spiller.
– Jeg arbejder godt sammen med andre spillere, og jeg glæder mig til at vise mit spil frem for Everton-supporterne.
– Jeg har set spillere som Romelu Lukaku i Uruguay, så jeg er rigtig glad for nu at skulle spille sammen med spillere som ham. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil nyde at spille sammen med disse spillere. Jeg elsker at involvere mig i mine holdkammerater.
Leandro Rodriguez er 22 år gammel og har endnu sin landsholdsdebut til gode.