Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton handler i Bayern München

Af Morten Jørgensen
30.07.2025 Kl. 08:54

Everton har præsenteret en forstærkning til defensiven, som er blevet hentet i den tyske storklub Bayern München.  

På sin hjemmeside har The Toffees annonceret, at venstrebacken Adam Aznou er blevet hentet på en fireårig kontrakt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Den 19-årige forsvarsspiller, som er marokkansk landsholdsspiller, kommer til fra Bayern München, og han har tidligere været en del af Barcelonas berømte ungdomsakademi. 

Adam Aznou har hos Bayern München både spillet kampe i Champions League og i Bundesligaen, men han har ikke fået sit helt store gennembrud og spillet fast. 

Det håber han nu på at kunne få hos Everton fra den kommende sæson. 

– Jeg er så glad for at være her. Jeg er stolt over at være en del af dette hold. De præsenterede et rigtig godt projekt for mig. 

– Premier League er den bedste liga i verden, så jeg er virkelig spændt på at komme i gang. 

– Stadionet er virkelig flot. Det giver mig en god fornemmelse, og det er godt for vores fans at støtte os. Det er perfekt for os, siger Adam Aznou til Evertons hjemmeside. 

Han har undervejs i sin karriere også været udlejet til Real Valladolid i La Liga. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce