Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-fans får spørgeskema: Har Allardyce været en god træner?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2018 Kl. 07:46
Ifølge BBC skulle Everton have udsendt et spørgeskema til klubbens fans, hvor de bliver bedt om at vurdere Sam Allardyces præstation som træner for klubben.

Meget tyder på, at klokken slår sine sidste slag for Sam Allardyce som træner for Everton. 

Det er i hvert fald aldrig et godt tegn, når ens arbejdsgiver begynder at adspørge fansense om, hvad de synes om trænerens præstationer, men det er ikke desto mindre, hvad Everton har gjort med "Big Sam".

Ifølge BBC-journalisten Phil McNuly har Everton nemlig udsendt spørgeskemaer til klubbens fans, hvor de på en 1-10-skala bedes vurdere Allardyces evner i trænersædet for klubben. 

Allardyce er ikke en populær mand blandt klubbens fans, og det må man formode, også kan ses i den samlede karaktergivning.

Klubben spenderede store summer på transfere sidste sommer, men hverken Ronald Koeman eller Sam Allardyce, der overtog roret efter førstnævntes elendige start på Premier League, har formået at få spillet til at flyde for The Toffees.

Holdet har under Allardyce spillet uinspireret fodbold, og træneren har efter 20 kampe i spidsen for klubben kun skrabet 27 point sammen. 

Derfor sidder han langtfra trygt i trænersædet, og får han en meget dårlig bedømmelse i spørgeskemaet af fansene, har Everton blot endnu en grund til at smide Big Sam på porten denne sommer.   

 

Annonce