Everton-boss: Rooney kommer tilbage
Således åbner Evertons chairman Bill Kenwright nu døren for, at 29-årige Wayne Rooney kan vende tilbage til Merseyside og Everton i fremtiden.
Imens de fleste Everton-fans havde problemer med, at Wayne Rooney lavede 250 millioner kroners-skiftet til Manchester United, så ser Kenwright nu ingen problemer i, at Rooney om få år kan slutte sin karriere, der hvor det hele begyndte.
Læs også: Billede: Ronaldo poserer med Anderson i Manchester
– Han kommer tilbage til Goodison Park. Han er en Evertonian og det samme er hans familie. Han er meget velkommen tilbage, sagde Kenwright tirsdag morgen til BBC Radio 5Live og fortsatte:
– Men for at være ærlig, så er det kun et råd til alle parter. Jeg kunne ikke finde på at nedlægge veto, det er altid Roberto Martinez' valg, siger Kenwright.
Hvis det kom til stykket, så må man dog gå udfra, at Martinez ville være ganske tilfreds med at lokke Rooney tilbage til The Toffees.
Rooney fik sin seniordebut hos Everton i 2002 og skiftede til Manchester United to år senere, i 2004, da Sir. Alex Ferguson hentede ham til Old Trafford.