Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eventyret slutter: Salah forlader Liverpool til sommer

Af Alexander Walther Petersen
23.01.2026 Kl. 21:44
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger.

Mohamed Salah har været en kulturinstitution i Liverpool i evigheder, men nu nærmer eventyret sig det absolut sidste kapitel.

Rygterne om egypterens farvel til The Reds er ikke nye.

I flere transfervinduer har Saudi Pro League stået klar i kulissen med astronomiske tilbud og en sportslig hovedrolle, der matcher hans status i den arabiske verden.

Interessen er aldrig forsvundet – den er blot blevet udskudt.

Nu, efter Salahs hjemkomst fra African Cup of Nations, virker timingen pludselig langt mere alvorlig.

Kilder tæt på Saudi Pro League melder, at et skifte til sommer er forventningen snarere end blot en mulighed. Det meddeler iPaper således.

Interviewet, der ændrede alt

Det, der for alvor har sat ild til situationen, er Salahs opsigtsvækkende interview efter 3-3-kampen mod Leeds tilbage i december 2025.

For tredje kamp i træk startede han på bænken, og for første gang i sin Liverpool-tid luftede han offentligt sin utilfredshed.

Ordene var bemærkelsesværdigt direkte: Han følte sig ikke værdsat, forstod ikke sin rolle på holdet og oplevede, at han blev gjort til syndebuk.

Når en spiller af Salahs kaliber – med over 250 mål og otte år som bærende figur – taler sådan, er det ikke bare frustration. Det er et rødglødende signal.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Salah var tilbage i Liverpool-trøjen i onsdagens Champions League-sejr over Marseille. Kampen endte med 3-0 til gæsterne fra Merseyside, selvom egypteren lignede en skygge af sig selv. Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix.

Et kollapset forhold til Arne Slot

Salahs udtalelser, som han senere hen har sagt undskyld for, afslørede også sprækker i forholdet til cheftræneren Arne Slot.

Fra et påstået godt samarbejde til “pludselig har vi ikke et forhold længere” er et dramatisk skift. Endnu mere alvorligt er antydningen af, at nogen i organisationen ikke ønsker ham i klubben.

Det er dynamit i en storklub, især når resultaterne samtidig halter i den hjemlige liga.

Slot er i forvejen under pres, og Salah-sagen har placeret manageren direkte i skudlinjen.

På det seneste er de 13 kampe som ubesejret med til at give lidt ro på bagsmækken hos den hollandske cheftræner, men spillet har ikke været flydende over længere tid.

Husk at følg vores Transfer Live, hvor vi dækker de største transferhistorier minutiøst. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

Den kolde realitet: Et salg giver mening

Subjektivt set er et Salah-salg til sommer både oplagt og nødvendigt.

Forestillingen om den vellidte kantspiller tager dermed snart hul på sin sidste akt, hvis det står til mig.

Han fylder 33 år, kontrakten løber til sommeren 2027 og værdien vil kun falde herfra.

Den venstrebenede offensivspiller kan ende med at indbringe et pænt millionbeløb, der befinder sig et sted mellem 300-600 millioner kroner. Det prisskilt har tidligere været nævnt i flere engelske medier.

Det er ikke småpenge – heller ikke for en klub som Liverpool, der brugte 3,9 milliarder i sommer på nye ansigter til klubben.

Samtidig virker relationen til trænerteamet mindre stærk end tidligere set, mens hans rolle i hierarkiet ikke længere er urokkelig.

Liverpool står dermed foran et nyt kapitel, men selv de største eventyr slutter før eller siden.

Spørgsmålet er ikke længere om Mohamed Salah forlader Liverpool – men hvornår og på hvilke vilkår.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til at byde i omegnen af 750 millioner kroner for en absolut stjernespiller, der kan være erstatningen for Salah. Læs mere.

Real Madrid træffer stor beslutning: Trent Alexander-Arnold færdig i Real Madrid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce