Evans: United fortjener bedre
Manchester Uniteds forsvarsspiller, Jonny Evans, mener, som så mange andre, at deres sæsonstart ikke har været god nok. Han synes, at Manchester United fortjener bedre.
United kan sikre sig deres femte sejr i streg med en sejr i dag over Tottenham på Old Trafford. Det vidner om, at de er kommet meget bedre med efter deres historisk dårlige start. Han maner nu til besindighed.
– Når du taber nogle kampe i opstarten, som vi gjorde, så har man et ansvar. Du spiller ikke bare for din manager, for dig selv eller for nogle chefer. Du spiller for noget meget større, siger Jonny Evans til United Review.
– Som spiller bliver man nødt til at indse, at Manchester United ikke bare er en fodboldklub – det er noget meget større. Folks liv er baseret på United. Vi har fans over hele verden, så vi er repræsenteret af mange forskellige mennesker. Det er et stort ansvar at have, men det er en del af livet her i Manchester.
– Sølvtøjet er vores mål for år 2014. Det skal man altid gå efter, hvis du er en del af denne klub. Vi kan sagtens hente medaljer igen i år, ellers er det en skuffende sæson, slutter den 25-årige nordirer.