Evans: Sir Alex sagde, jeg skulle skifte til West Brom
Jonny Evans var i weekenden tilbage på Old Trafford, hvor han havde hjemmebane fra 2006 til 2015, da han tørnede ud for Manchester United. Den nordirske spillede en suveræn kamp for The Baggies, som fik hevet et 0-0-resultat med hjem til Birmingham.
West Bromwich hentede Evans i 2015 fra Manchester United, og Sir Alex Fergusons tætte venskab med Tony Pulis havde indflydelse på den 29-årige stoppers klubvalg.
– Der var en del rygter, og jeg skulle ud og spille golf en dag til et event med klubben. Sir Alex hev mig til side, og jeg talte med ham omkring det hele. Han er åbenlyst gode venner med Tony Pulis, og han prøvede at skubbe mig i den retning, siger Evans til The Telegraph.
– Jeg takkede ham mange gange for tiden, og jeg tog i mod hans råd.
Jonny Evans er holdkammerat med Darren Fletcher, som også har en fortid i Manchester United under Sir Alex Ferguson.