Evans glæder sig til at vende tilbage til West Bromwich
Jonny Evans var denne sommer offer for en masse transferspekulationer, hvor han blev rygtet til Manchester City, som også afgav en bud på forsvarsspilleren, der blev afvist af West Bromwich.
29-årige Evans har endnu sin første Premier League-kamp til gode i denne sæson grundet en skade, men den tidligere Manchester United-stopper glæder sig til at komme i kamp for West Bromwich og er glad for de nye spillere, der er blevet hentet ind.
– Jeg ser frem til at komme tilbage og være involveret. Vi har fået en god start med syv point ud af ni mulige, og vi har været fantastiske i begge hjemmekampe, sagde Evans til talkSPORT efter Nordirlands sejr over Tjekkiet.
– De spillere som manageren har hentet ind er jeg imponeret over. Oliver Burke og Jay Rodriguez er kommet til, og det er rigtigt gode spillere. Krychowiak er også en fantastisk spiller. Vi spillede mod ham i vores første kamp til EM, og han var banens bedste.
– Det gør det hele meget mere spændende. Vi har allerede mange gode midtbanespillere i klubben. Gareth Barry er også kommet til, og han er også en god spiller.
Næste opgave for The Baggies er oprykkerne fra Brighton.