Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eto'o til Salah: Du skal skrive kontrakt med Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
23.06.2019 Kl. 15:45
Samuel Eto’o har opfordret Mohamed Salah til at skifte en tilværelse i Liverpool ud med Barcelona.

Det er to år siden, at Liverpool hentede Mohamed Salah til klubben, og dengang var der næppe nogen, der selv i den vildeste fantasi havde forestillet sig, at egypteren ville stå noteret for 54 mål i 74 kampe.

Ikke desto mindre har kantspilleren været helt igennem forrygende for the Reds, og han har haft stor andel i Liverpools flotte sæsoner gennem sin tid i klubben.

Selvom han er blevet sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid adskillige gange det seneste år, har han givet udtryk for, at han er glad for at være i Liverpool, men nu bliver han opfordret af en tidligere topspiller til at skifte til en anden europæisk storklub.

– Barcelona vil være mere passende. Real gav mig muligheden for at forlade Afrika, men jeg kender Barcelona spillestil, og jeg tror, den vil være bedre for ham. Hvis han har chancen for at spille i verdens bedste liga, hvilket er den spanske, skal han skrive under med Barcelona, lyder det fra Samuel Eto’o til BBC.

Den pensionerede camerouner har selv spillet for både Real Madrid og Barcelona, men han har også har spillet i Premier League for Chelsea og Everton, og han ser et stort lys i Mohamed Salah.

– Mo har alt, der skal til for at blive en af de bedste spillere i verden, lyder vurderingen fra Samuel Eto’o.

Annonce