Etherington: Vi skal være skarpere
Matthew Etherington erkender, at Stoke ikke har været skarpe nok på modstanderens sidste tredjedel, og det er de nødt til at forbedre.
32-årige Etherington lægger ikke skjul på, at han er begejstret for klubbens nye manager, Mark Huhges, men fastslår, at holdet skal være skarpere foran kassen.
– Vi var meget tilfredse inden vores sidste tre kampe. Vi gjorde det okay mod Arsenal i perioder, men mod Norwich var vi langtfra på vores bedste på dagen, så Fulham scorede i sidste minut, da vi havde domineret kampen fuldstændig, udtaler kantspilleren lidt frustreret.
– Manageren har været fremragende, siden han kom. Fra første dag i pre-season-træningen fortalte han os, hvad han ønsker af os, og hvilken måde han vil holdet til at spille på, og jeg tror, vi har tilpasset os ganske godt til det, fortsætter Etherington ifølge Sky Sports.
– Vi har taget tingene til os og fremført det på banen, – med undtagelse af de dårlige præstationer, fortsætter han.
Selvom den erfarne fløjspiller synes, at det spillemæssigt har set pænt ud, så er han udmærket klar over, at det handler om at være skarpere på den sidste tredjedel af banen.
– Vi har set temmelig gode ud, men det handler om at sætte bolden i netmaskerne og træffe bedre valg på den sidste tredjedel, og det er noget, vi skal gøre, og vi er nødt til at gøre det hurtigt. Det starter hjemme mod West Brom på lørdag, fastslår han.
– Vi kæmper for at score mål i øjeblikket, og det er noget, vi må få løst meget hurtigt, fordi den eneste måde du får point i denne liga er ved at score mål, lyder det afsluttende fra Etherington.
Stoke City tangerer rekorden i ligaen for mindst scorede mål indtil videre med deres sølle fire kasser efter syv runder, og den 105 år gamle klub ligger i skrivende stund på en 16. plads.