Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et vigtigt skridt nærmere: Havertz er enig med Chelsea

20.07.2020 Kl. 17:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kai Havertz nærmer sig med hastige skridt et skifte til Chelsea.

Nu fortæller Sky Sports-journalisten Marc Behrenbeck i Transfer Update – the show, at den tyske midtbanespiller er nået til enighed med Premier League-klubben om de personlige betingelser.

– Vi kan slette alle andre klubber. Ifølge vores informationer er Havertz helt enig med Chelsea. Alle personlige betingelser såsom løn, kontraktdetaljer og så videre er blevet tjekket og afklaret, siger han.

Mens Chelsea er blevet enig med den tyske landsholdsspiller, mangler London-klubben fortsat at aftale en pris med Leverkusen, men det siges, at Havertz kommer til at koste knap 600 millioner kroner, hvoraf en del er bundet op i præstationsbetingede bonusser.

Samtidig skal det også stadig afklares, hvornår Havertz skal have lov til at forlade Leverkusen, da den tyske klub gerne vil have ham til rådighed i Europa League, der går ind i de afgørende runder i august.

– Chelsea er klar til at forhandle på det punkt. Vi kan uden tvivl sige, at handlen er kommet meget nærmere, siger Behrenbeck.

Annonce