“Et rod”: Erik ten Hag får særlig deadline stillet i udsigt
Robbie Savage mener, at Erik ten Hag bør få frem til jul til at få Manchester United tilbage på sporet.
Savage, der er et produkt af Uniteds eget ungdomsakademi, sætter spørgsmålstegn til ved flere af de beslutninger, som den hollandske United-manager foretog i sommer.
Således er transferpolitikken og valget om at tildele Bruno Fernandes til diskussion, ligesom den nuværende situation på Old Trafford beskrives som et rod.
En del af forklaringen, mener Savage, er, at United ikke har nogen klar spillestil.
– Jeg har før sagt, at Erik ten Hag gjorde et sandt svendestykke, da han førte klubben frem til en placering i top-fire og frem til to pokalfinaler. Men man kan ikke komme væk fra, at de er gået tilbage i denne sæson.
– Deres rekruttering er ret forvirrende. De lod David de Gea gå, og de hentede André Onana for et stort beløb. De manglende en midtstopper og hentede så 35-årige Jonny Evans. De hentede Sergio Reguilon fra Tottenham for at dække ind på venstre back og brugte så alligevvel en højrebenet midtstopper (Victor Lindelöf) på den position mod Manchester City.
– Det er et rod lige nu, og selvom jeg mener, Erik ten Hag bør få frem til jul til at få tingene under kontrol, så har han helt bestemt allerede fået nok tid til at gøre klubben konkurrencedygtig i forhold til eksempelvis Manchester City, siger Savage til Planet Sport Bet.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner